Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Burnley-profil kan pludselig være inde i VM-varmen

Af Morten Bruun Jørgensen
06.03.2018 Kl. 22:55
James Tarkowski kan snart få chancen for at bevise sit værd på det engelske landshold forud for sommerens VM-slutrunde.

Gary Cahill er røget ud af holdet i Chelsea, mens Phil Jones fortsat er skadet i Manchester United. Samtidig underpræsterer Michael Keane hos Everton, og det åbner en mulighed for andre engelske midterforsvarere.

Én af dem er James Tarkowski, som i denne sæson har gjort sig rigtig positivt bemærket for Burnley. Derfor var Gareth Southgate også på plads, da Burnley i lørdags besejrede Everton i Premier League.

Den engelske landstræner overvejer nu, ifølge the Telegraph, at indkalde James Tarkowski til de to kommende træningskampe mod Holland og Italien senere på måneden, hvor Burnley-spilleren kan få chancen for at bevise sit værd.

Gareth Southgate ser ud til at ville praktisere et tremandsforsvar, hvor makkeren til John Stones og Harry Maguire skal findes, og her har 25-årige James Tarkowski måske en god mulighed for at spille sig ind i VM-varmen.

______________________________________________________________________________________

Vidste du, at Burnley har tabt alle otte kampe, som James Tarkowski ikke har spillet i denne sæson?

Annonce