Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Brentford-anfører nærmer sig klubskifte

Af Emil Plovgaard
06.02.2023 Kl. 13:56
Der ligger muligvis noget og ulmer.

Der ligger muligvis et skifte og venter for Brentfords nuværende anfører, svenske Pontus Jansson.

31-årige Jansson har kontraktudløb i slutningen af denne sæson, og det åbner for en retur til Malmö FF i hjemlandet.

– Vi taler for at se, om der findes en mulighed.

– Vi kan godt lide Pontus. Pontus kan godt lide at være her, så det er en diskussion, der pågår med et positivt fokus. Jeg vil gerne have, at han fortsætter her, hvis alle parter kan blive enige om diverse aspekter, har Thomas Frank tidligere fortalt til The Athletic.

Det er dog ikke sikkert, at det ender positivt, set fra Thomas Franks synspunkt.

I al fald kan Aftonbladet melde, at Malmö FF gør sig gode forhåbninger om at hente Jansson hjem til sommer.

Ifølge avisen nærmer en tilbagekomst sig, og der er meget, der taler for, at Malmö FF lander sin drømmesigning.

I alt har Jansson spillet 110 kampe i Brentford-trøjen.

Han forlod i 2014 Malmö, og siden da har han repræsenteret Torino, Leeds og Brentford.

LÆS OGSÅ: PL-klubber forventer City-tvangsnedrykning

Annonce