Avis: Barcelona, Chelsea og Arsenal kæmper om fransk EM-stopper
I de seneste par uger er Samuel Umtiti blevet sat i forbindelse med de spanske mestre, FC Barcelona, men rygter fra Spanien melder, at også Chelsea er med i kampen om at sikre sig den unge forsvarsspiller.
Den catalanske avis, Mundo Deportivo, rapporterer, at Chelsea i lang tid har fulgt Umtiti, og at klubben tidligere har forsøgt at få fat i Lyon-stopperen.
Antonio Conte vil med al sandsynlighed forstærke The Blues’ forsvar, og Roman Abramovich er parat til at give den italienske manager de penge, som det kræves for at købe Umtiti fri af kontrakten med Lyon, hævder den catalanske avis.
FC Barcelona og Chelsea får dog også konkurrence fra Arsenal, som ifølge Mundo Deportivo, også er ude efter Lyon-forsvareren, der er med det franske landshold til EM. Her erstattede han en skadet Jeremy Mathieu, som han måske kan komme til at spille på hold med i den kommende sæson.
Den 22-årige franskmand spillede 30 ligakampe for Lyon i 2015/16-sæsonen, hvor han kom på måltavlen én gang.