Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Aston Villa vil leje to overskudsspillere i Leicester

Af Morten Jørgensen
10.01.2018 Kl. 07:17
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Steve Bruce har Premier League-erfaring fra klubber som Hull og Sunderland, men nu gør den tidligere topspiller sig i the Championship, hvor han står i spidsen for Aston Villa, som kæmper for at vende tilbage til Premier League.

I øjeblikket ligger Aston Villa nummer fem i den næstbedste række, hvor de kun har fem point op til andenpladsen med 20 kampe tilbage af sæsonen. For at ruste sig bedst muligt til den resterende del af sæsonen vil Steve Bruce derfor forstærke truppen i januar.

Det kan dog ikke ske uden udfordringer, for Aston Villa er blevet begrænset af Financial Fair Play-reglerne i januar, men de har alligevel råd til at leje to spillere i dette transfervindue – og de sigter efter to prominente spillere.

Ifølge the Telegraph vil Steve Bruce forsøge at overtale Leicester til at udleje både Leonardo Ulloa og Daniel Amartey i resten af denne sæson.

De to Leicester-spillere har ikke fået meget spilletid i denne sæson, men de må forventes at kunne forstærke Aston Villa-mandskabet ganske betragteligt i den resterende del af sæsonen. 

Annonce