AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
24:06:2019 20:36
Avis: Arsenal tilslutter sig Spurs i jagten på spansk U21-stjerne

Arsenal har eftersigende tilsluttet sig jagten på Real Madrids Dani Ceballos, som også jagtes af Tottenham. Det skriver en spansk avis.


22-årige Dani Ceballos har under U21-slutrunden vist prøver på sine kvaliteter. Den spanske midtbanespiller har bidraget med to mål og to assists i Spaniens første tre kampe ved slutrunden i Italien. 

Det går dog knap så godt på klubplan, hvor Ceballos er på kontrakt i Real Madrid. Her kniber det med spilletid, og den tidligere Real Betis-spiller udtalte tidligere på måneden, at han ikke ville gå endnu et år uden fast spilletid. 

Derfor har de europæiske klubber nok holdt ekstra godt øje med Ceballos under EM-slutrunden, og her har Arsenal og Tottenham angiveligt fået øjnene op for den teknisk dygtige midtbanespiller. 

Den spanske avis, AS, skriver, at Arsenal er klar til at lægge £45 millioner på bordet, men Real Madrid kræver en tilbagekøbsklausul i aftalen. 

Avisen skriver i samme ombæring, at Tottenham dog er favoritter til at lande Ceballos' underskrift, da de allerede har haft samtaler med spilleren. 

Ceballos har en frikøbsklausul på £450 millioner, men det er ikke et sjældent syn, at de spanske klubber udstyrer deres spillere med astronomisk høje frikøbsklausuler. Real Madrid får under ingen omstændigheder så mange penge for Ceballos, og de er angiveligt klar til at lytte til bud tilsvarende det, som The Gunners vil tilbyde. 


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED