Avis: Arsenal og Tottenham i kamp om brandvarm angriber
Tottenham fik ikke hentet nogen egentlig afløser for Harry Kane, der forlod klubben i sommer.
Det er dog planen, at det skal ske i løbet af næste år, og her har man angiveligt udset sig Santiago Gimenez fra Feyenoord.
Tottenham er dog ikke alene, skriver den store franske sportsavis L'Equipe nu. Rivalerne fra Arsenal melder sig nu også ind i kampen om mexicaneren.
Den mexicanske landsholdsspiller har været brandvarm i denne sæson, hvor han står noteret for 18 mål i 16 kampe – heraf to i Champions League.
I sidste sæson var Gimenez også skarp foran målet, da det blev til 28 mål i alle turneringer.
Mens Tottenham leder efter en afløser til Kane, er Arsenal på jagt efter en mere naturlig nier.
En transfer i januarvinduet synes usandsynligt, idet den hollandske storklub ikke vil slippe ham midt i sæsonen.
Et stort bud næste sommer kan dog formentlig sende den 22-årige mexicaner væk fra Rotterdam.
Arsenal har i øvrigt henvendt sig på en spiller fra F.C. København. Læs mere her.