Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Arsenal forhører sig om 17-årig brasilianer

Af Emil Eire Frerk Olsen
12.03.2019 Kl. 20:16
Arsenal skulle eftersigende være interesseret i en 17-årig brasilianer, der til dagligt spiller i den brasilianske 4. division.

Arsenal har altid været kendt for hele tiden at forsøge at hente forstærkninger til deres ungdomshold i håb om i fremtiden at få gavn af dem på førsteholdet.

Det ry forsøger The Gunners at opretholde, efter de ifølge den engelske avis Mail Online har forhørt sig om den 17-årige offensiv-spiller Gabriel Martinelli, som spiller i 4. Divisions-klubben Ituano.

Den primære grund til, at man har fået øje på en spiller i så lave rækker, er det anderledes liga-system, som der er i Brasilien, hvor de deler sæsonen op i to ligaer.

Det første halvår spiller de en 'almindelig' sæson med 38 runder efter almene turnerings-systemer, mens de i foråret spiller én kæmpestor turnering med gruppespil og knockout-faser – og her har spillere fra mindre klubber muligheden for at vise sig frem på en langt større scene.

Martinelli, der før har været jagtet af Manchester United, Crystal Palace og Watford har lavet fire kasser i sine syv kampe i Campeonato Paulista-gruppen – en gruppe som både Santos og Sao Paulo også er med i.

Annonce