AVB undrer sig over tæt kampprogram
André Villas-Boas undrer sig gevaldigt over Tottenhams tætpakkede og hektiske kampprogram i denne uge.
Spurs skal spille tre kampe på fem dage, og det er lige mere end rigeligt ifølge klubbens portugisiske boss, Villas-Boas, der ikke forstår, at man har planlagt programmet sådan.
– Efter denne kamp (torsdagens kamp mod Tromsø, red.) har vi ikke kun søndagskampen, men også tirsdagskampen, hvilket jeg finder utroligt overraskende, fortæller en forundret Villas-Boas ifølge Sky Sports.
– Hvordan kan den kamp være planlagt efter to dage? Dette er at sætte spillernes karriere i fare og øge risikoen for skader, fortsætter han chokeret.
Det er en tydeligt rystet manager, der ser på ugens kampprogram.
– Jeg kan forstå, hvorfor vores kamp mod Aston Villa i Capital One Cup blev valgt til at være på tirsdag – taget i betragtning af de andre kampe – men jeg finder det helt utroligt, at vi er nødt til at risikere skader til vores spillere i en kamp, vi spiller denne tirsdag.
Villas-Boas vil ikke sjofle i nogle turneringer, men han indrømmer, at han er nødsaget til at lave nogle omrokeringer på holdet for at undgå skader.
– Antallet af kampe tvinger os til at lave ændringer på holdet, men vi tager turneringen meget seriøs og vil stille stærkt op, afslutter den 35-årige Spurs-boss.
London-klubbens Premier Leauge-modstander i den kommende weekend er de walisiske oprykkere, Cardiff, og kampen bliver afviklet på Cardiff City Stadium på søndag kl. 17:00. Det er traditionen tro en kamp, vi følger med i her på Plbold.dk.