Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

AVB: Gylfi fortjente de to mål

18.09.2013 Kl. 15:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenhams Gylfi Sigurdsson fortjente de to mål han scorede i weekendens kamp mod Norwich, hvis man spørger manager Andre Villas-Boas.

Gylfi Sigurdsson kom tilbage fra landsholdspausen med en skade, men var alligevel i stand til at spille sammen med danske Christian Eriksen for Tottenham i weekendens kamp mod Norwich.

Her havde Gylfi en afgørende rolle for Tottenham, da islændingen scorede begge Tottenhams mål i en 2-0-sejr. Spørger man islændingens portugisiske manager Andre Villas-Boas, så fortjente Gylfi at score målene.

– Siggy (Gylfi Sigurdsson, red) var udmattet til sidst. Han pressede sig selv fremad for at spille. Han havde det svært, da han havde pådraget sig en skade for Island, udtaler Villas-Boas til Tottenhams hjemmeside.

– Han har været uheldig med at ramme nettet, og at gøre det to gange var så godt for ham, fortsætter Villas-Boas.

– Han ville gerne have haft et hattrick. Jeg er rigtig glad på hans vegne, og han fortjente det virkeligt, som den professionelle person han er.

Annonce