Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

AVB: Derfor præsterer Lamela ikke

28.10.2013 Kl. 17:53
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Portugisiske Andre Villas-Boas mener, at sprogbarrieren har gjort, at Erik Lamela endnu ikke har vist sit værd for Spurs.

Erik Lamela slog Tottenham Hotspurs transferrekord, da han blev hentet for £30 millioner i italienske Roma. På trods af det høje prisskilt, har Lamela endnu ikke bidt sig fast som en nøglespiller, og har endnu ikke været i startopstillingen til en Premier League-kamp.

At Lamela ikke har glimtet, skyldes argentinerens manglende kendskab til det engelske sprog. Det mener Tottenham-manager, Andre Villas Boas.

– Vi har talt meget med ham (Lamela red.). Det er meget vigtigt, at han får kendskab til Premier League, men han kender heller ikke sproget. Soldado havde  en del viden om sproget, inden han kom, så det var noget lettere for ham, udtaler Villas Boas til DailyMail og fortsætter.

– Med Erik er det lidt sværere, men vi har virkelig hjulpet ham rigtig, rigtig meget og i denne uge er hans familie også kommet til England.

21-årige Lamela har indtil nu måtte nøjes med indhop i Premier League, samt kampe i Europa League og Capital One Cuppen. Han har endnu sit første mål til gode.

Annonce