Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

AV: De 10 klammeste skader i Premier Leagues historie

Af Jeppe Augustsen
04.11.2019 Kl. 16:14
GiveMeSport har set nærmere på de værste skader i Premier Leagues historie.

Gary Mabbutt i 1993 – kraniebrud og mistede næsten sit øje

Efter at have fået en albue i hovedet fik Mabbutt et kraniebrud og beskadigede sit øje. Han måtte igennem en to timers lang operation for at redde sit øje. Efter tre måneder var han igen på banen, men måtte spille med en maske resten af sin karriere.

David Busst i 1996 – dobbelt benbrud

Det er formentlig en af de værste skader. Efter en kollision med Denis Irwin pådrog Busst sig dobbelt benbrud, hvor knoglerne gik gennem huden. Skaden var så ulækker, at Peter Schmeichel kastede op på banen. Busst kom aldrig til at spille igen.

Luc Nilis i 2000 – dobbelt benbrud

Efter en tackling med Richard Wright pådrog Nilis sig et dobbelt benbrud. Man var bange for, at man blev nødt til at amputere benet pga. infektion, men det skete heldigvis ikke. Han kom dog aldrig til at spille igen.

Alf-Inge Haaland i 2001 – knæskade

Det er nok den, de fleste husker. En hævnagt fra Roy Keane resulterede i en skrækkelig knæskade til Alf-Inge Haaland, der endte med at indstille karrieren.

Djibril Cisse i 2004 – brækkede skinnebenet

Liverpool-angriberen brækkede skinnebenet mod Blackburn, men var utroligt nok tilbage syv måneder senere. Omkring to år senere pådrog franskmanden sig næsten en identisk skade i en venskabskamp mellem Frankrig og Kina.

Petr Cech i 2006 – kraniebrud

Efter en kollision med Stephen Hunt pådrig målmanden sig et kraniebrud. Han fik to metalplader opereret ind i hovedet og måtte siden hen spille med en beskyttelseshjem.

Eduardo i 2008 – brækket ben og ankel gået af led

En hård tackling af Martin Taylor resulterede i et brækket ben til Arsenal-angriberen. Derudover gik hans ankel af led. Brasilianeren var ude i et år.

Aaron Ramsey i 2010 – dobbelt benbrud

Det er formentlig også en af de skader, man husker mest. Billederne var ekstreme, og spillerne fandt hurtigt ud af, at den var helt gal. Ryan Shawcross fik rødt kort for sin tackling, og Ramsey var ude i lidt under et år.

Hatem Ben Arfa  i 2010 – dobbelt benbrud

I sin fjerde Premier League-kamp måtte Ben Arfa bæres fra banen med iltmaske. Nigel De Jongs tackling resulterede i et dobbelt benbrud.

Ryan Mason i 2017 – kraniebrud

Endnu en hovedskade, som endte med at blive sidste kamp for Mason. Skaden kom efter en luftduel mod Gary Cahill. Man frygtede, at kraniebruddet ville få helbredsmæssige konsekvenser for Mason, men sådan gik det heldigvis ikke. 

Annonce