Austin: Opstarten har været hård
Charlie Austin var ude i store dele af sidste sæson med en skade, men angriberen er kommet tilbage og deltager også i Southamptons forberedelser til den kommende sæson.
Angriberen fortæller, at han har holdt sig i gang over pausen, men at det alligevel har været en hård opstart.
– I går var okay, men det var hårdt i dag. Vi lavede yo yo-testen, som vi normalt gør, og vi lavede også en række andre tests, fortæller han til klubben hjemmeside og uddyber:
– For mig handler det om at forblive fit hele sæsonen, og dette er en vigtig tid til at arbejde hen mod det.
– Det er det samme hvert år. Det er hårdt. Men man ved, at landsholdsspillerne har spillet næsten hele juni, så man bliver nødt til at være klar.
Austin blev hentet til St. Marys for halvandet år siden.