Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aubameyang: Vil blive en klublegende

Af Emil Eire Frerk Olsen
20.05.2019 Kl. 20:49
Angriberstjernen Pierre-Emerick Aubameyang har sat sig store mål i Arsenal-trøjen.

I januar 2018 hentede Arsenal Pierre-Emerick Aubameyang i Dortmund for store summer, hvilket sidenhen har medført hele 41 mål i 64 kampe.

Senest blev angriberen fra Gabon delt Premier League-topscorer med 22 kasser i 36 kampe, mens han om lidt over en uge kan tilføje et Europa League-trofæ til sine opnåelser.

Selv mangler den farverige angriber heller ikke selvtillid, idet han først stiller sig tilfreds, når han er en legende i klubben.

Det fortalte han til den franske avis RMC:

– Det var i første omgang en stor udfordring at komme til Arsenal og bevise mit værd, fortæller han.

– Men nu har jeg for alvor fundet mit fodfæste her og sigter mod at blive en legende i klubben.

De store mål kan dog meget nemt blive efterlevet, hvis man ser på Aubameyangs statistikker.

Den 29-årige angriber har nemlig i sine tre seneste klubber, Arsenal, Dortmund og Saint-Étienne, lavet 223 kasser i 'blot' 374 kampe, hvilket er mere end en halv scoring per kamp.

Annonce