Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aubameyang-saga fortsætter: Brækkede kæbe under røveri

Af Jeppe Augustsen
31.08.2022 Kl. 10:03
Forhandlingerne mellem Barcelona og Chelsea fortsætter.

Pierre-Emerick Aubameyang er længe blevet sat i forbindelse med et skifte til Chelsea.

Der har været meldinger om en aftale mellem Chelsea og Barcelona, men det er ikke tilfældet, beretter The Athletic.

Ifølge mediet har Chelsea hverken forhandlet en pris på plads med Barcelona eller Pierre-Emerick Aubameyang om de personlige vilkår. Det forventes dog, at Chelsea og angriberen kan nå til enighed, såfremt klubberne bliver enige.

Klubberne er også begyndt at snakke om en potentiel lejeaftale, melder mediet.

Ydermere beretter The Athletic, at Chelsea også skal tage en skade med i overvejelserne, som skete under røveriet, som Pierre-Emerick Aubameyang og hans familie forleden var offer for.

Den tidligere Arsenal-angriber har brækket sin kæbe ifm. røveriet, da han forsøgte at forsvare sin familie, og han forventes at være ude i adskillige uger. 

Omfanget af skaden er fortsat uvis, da man ikke ved, om han skal opereres, og det er uvist, om det er en dealbreaker for Chelsea. 

The Athletic beretter dog, at det er nyt problem oven på en kompliceret situation med forhandlingerne taget i betragtning.

FØLG MED I VORES TRANSFER LIVE HER.

Annonce