Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aubameyang raser over VAR efter Liverpool-stjernes grimme tackling

16.07.2020 Kl. 12:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tre minutter inde i anden halvleg af kampen mellem Arsenal og Liverpool kom Trent Alexander-Arnold alt for sent i en tackling og stemplede Bukayo Saka midt på skinnebenet med strakt ben.

Men situationen blev end ikke kigget igennem af VAR, og det har fået Arsenal-anfører Pierre-Emerick Aubameyang til tasterne.

– Hvad fanden? VAR kiggede ikke engang på denne, skrev angriberen på Twitter til et billede, der tydeligt viser forseelsen.

Også i studiet på britisk fjernsyn blev episoden diskuteret efterfølgende, og Ian Wright var helt uforstående over for, at det ikke skulle kaste et direkte rødt kort af sig, når Arsenals Eddie Nketiah fik det for en lignende forseelse i forrige runde.

– Der skal nok komme en lang forklaring på, hvorfor det ikke er et rødt kort, når den til Eddie Nketiah er. Noget i den stil, lød det fra den tidligere Arsenal-spiller.

Omvendt mente Mikel Arteta, som havde set episoden på tæt hold, at det blot var en del af de ting, der sker i kampens hede.

– Det var lige foran mig, og det er en del af kampen. Jeg synes, de begge gik efter bolden, og det er en del af kampen.

Annonce