Aubameyang kritiserer Arteta: "Han kan ikke håndtere dem"
I fire år var Pierre-Emerick Aubameyang til at finde i Arsenal.
Han forlod The Gunners i januarvinduet i 2022 til fordel for Barcelona, men her var han kun et halvt års tid, hvorefter han skiftede tilbage til Premier League med Chelsea som destination.
I en ny Youtube-video på kanalen 'A Jewellers' – som blev optaget i Barcelona-tiden – bliver han spurgt ind til skiftet.
Pierre-Emerick Aubameyang forlod ikke klubben på den bedste måde, hvor han og Mikel Arteta ikke helt kunne enes. Derfor fik Arsenal-manageren også kritik i interviewet:
– At håndtere store personligheder eller spillere. Det kan han ikke håndtere, siger Pierre-Emerick Aubameyang.
Herefter bliver han spurgt, om han havde gode kvaliteter på mandskabsbehandling, hvortil angriberen svarer:
– Han har brug for nogle unge spillere, som ikke siger noget. De lytter bare, lyder det fra Pierre-Emerick Aubameyang.
Aubameyang on Arteta: "Big characters and big players…he can't deal with it. He needs some young players who don't say anything."
This is really low from @Auba. As soon as he wants out he'll create problems in the locker room and blame it on someome else. pic.twitter.com/eIflZHewis
— Arsenal Harmony (@ArsenalHarmoni) October 9, 2022