Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aubameyang: Jeg var varsom omkring Lacazette

Af Gustav Tornby
18.04.2018 Kl. 18:50
Pierre-Emerick Aubameyang fortæller, at han ikke var sikker på, hvorvidt han ville komme ud af det med Alexandre Lacazette, da han først kom til Arsenal i januar måned.

Pierre-Emerick Aubameyang overhalede Alexandre Lacazette som Arsenals rekordindkøb, da han i januar måned kom til Arsenal fra Borussia Dortmund i en handel, der kostede The Gunners omkring £56 millioner. 

Angriberne har sidenhen udviklet et lovende forhold til trods for The Gunners' problemer i ligaen. 

Blandt andet opgav Aubameyang muligheden for at score sit første Arsenal-hattrick ved at lade Lacazette sparke et straffespark på 1. april mod Stoke. 

Begge spillere har fået dele af deres fodboldopdragelse i Frankrig, hvorfra Aubameyang fortæller, at han havde nogle reservationer omkring Lacazette. 

– Min ven Lacazette var i Lyon, da jeg var i Saint-Etienne, fortæller han til Arsenals hjemmeside. 

– Han er en spiller, jeg værdsætter og var god for mig at have i klubben, da jeg kom til, da han er en meget positiv person. Jeg var ikke 100 procent sikker omkring ham, da jeg kom hertil, da der var nogle Lyon-spillere, der ikke kunne enes med ham, men han var ikke nogen, jeg havde problemer med, da jeg spillede mod dem. 

– Jeg er rigtig glad for at have lært en så positiv person at kende. Han har helt sikkert hjulpet mig med at finde mig til rette i omklædningsrummet. 

Aubameyang har scoret seks Premier League-mål i otte optrædener siden skiftet til klubben.

Annonce