Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aubameyang i hopla: Arsenal klar til kvartfinalerne i Europa League

Af Jeppe Augustsen
14.03.2019 Kl. 21:58
Med en 3-0-sejr sikrede Arsenal sig en plads i kvartfinalerne i Europa League.

For en uge siden tabte Arsenal 1-3 ude mod Rennes i det første opgør i ottendedelsfinalen, og der skulle derfor en god præstation til her til aften, hvis de skulle sikre sig videre avancement i Europa League.

Det startede også godt, da Pierre-Emerick Aubameyang gjorde det til 1-0 efter blot fem minutters spil. Værterne manglede dog stadig et mål.

Der skulle ikke gå lang tid, før bolden igen lå i Rennes-målet. Ti minutter senere blev Ainsley Maitland-Miles assisteret af Pierre-Emerick Aubameyang, hvor højrebacken udbyggede føringen. Dermed var det The Gunners, der stod til at gå videre.

Rennes havde flere gode muligheder for at komme på måltavlen, men franskmændene manglede skarpheden foran Petr Cech.

I stedet for en Rennes-scoring nettede Pierre-Emerick Aubameyang for anden gang i kampen med små tyve minutter igen af kampen. 

Rennes forsøgte at presse på for en scoring, som ville sende kampen i forlænget spilletid, men det endte 3-0 til Arsenal, som tager billetten til kvartfinalerne.

Annonce