Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aubameyang elsker Arsenal: Afslører afvist bud fra Barcelona

Af Emil Eire Frerk Olsen
27.09.2020 Kl. 18:52
Arsenal-stjernen Pierre-Emerick Aubameyang har afsløret, at FC Barcelona tidligere på sommeren forsøgte at lokke ham til Camp Nou.

31-årige Pierre-Emerick Aubameyang underskrev tidligere på sommeren en ny kontrakt med Arsenal efter flere måneders spekulation omkring gaboneserens fremtid.

Den målgarante angriber har tidligere indrømmet, at han godt nok overvejede sine muligheder over sommeren, men at han i sidste ende foretrak at blive i London.

Og kærligheden for Arsenal må siges at have været endnu større, end Aubameyangs tidligere udtalelser har indikeret.

Det udtrykker spillerens seneste udtalelse, der formidles via Fabrizio Romano på Twitter:

– Der var en række tilbud fra interesserede klubber – blandt andet fra Barcelona. De ville gerne hente mig til klubben, men min klare prioritet var at blive i klubben.

Aubameyangs nye aftale løber frem til sommeren 2023.

Målmaskinen kom til Emirates Stadium tilbage i januar 2018 og står sidenhen noteret for 72 mål og 16 assists i 112 kampe for klubben.

Annonce