Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aubameyang: Arsenal stagnerede under Wenger

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.05.2018 Kl. 11:00
Arsenal-angriberen ser frem til at få en frisk start med den nyudnævnte træner Unai Emery.

Nok er Arsene Wenger knap nok ude af døren hos Arsenal, men Pierre-Emerick Aubameyang lægger ikke fingre mellem i et interview med RMC.

Heri indrømmer Arsenal-angriberen nemlig, at The Gunners var begyndt at stagnere under Arsene Wenger i de sidste sæsoner.

– Gennem de sidste sæsoner – hvis man skal være ærlig – så var klubben begyndt at falde i niveau en smule, og jeg tror, alle er spændte på at se, hvad næste sæson bringer, udtaler angriberen i kølvandet på klubbens udnævnelse af Unai Emery som ny cheftræner.

Aubameyang mener nemlig, at den spanske træner kan bringe et frisk pust og en ny start i sin første sæson som afløser for Wenger, der havde siddet i trænersædet i 22 år.

– På den ene side er det mærkeligt, for træneren har forladt klubben efter 22 år, men sådan er livet. Vi må kigge fremad, og det bliver helt sikkert en ny begyndelse, siger angriberen, der skiftede til Arsenal i januar og har haft en god første halvsæson i Premier League.

Annonce