Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Atletico presser på for at hente Spurs-profil for 207 millioner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.07.2019 Kl. 08:29
Den spanske storklub skulle angiveligt have intensiveret forhandlingerne med Tottenham om Kieran Trippier.

Mauricio Pochettino er villig til at vinke farvel til Kieran Trippier denne sommer, og Atletico Madrid står klar med åbne arme og skulle angiveligt presse hårdt på for at fuldføre en handel i disse dage.

Det skriver Daily Mirror tirsdag formiddag.

Forud for sidste sæson lignede Trippier en sikker mand i startelleveren for Spurs, men adskillige dårlige præstationer det forgangne år skulle have overbevist Tottenham-træneren om, at den 28-årige back var værd at erstatte.

Det er sød musik i ørerne for Diego Simeone og Atletico Madrid, der netop står og mangler en ny højreback akut. Veteranen Juanfran forlod nemlig klubben tidligere denne sommer, og Madrid-storholdet har endnu ikke fundet en værdig erstatning.

Derfor skulle man nu have intensiveret forhandlingerne om Trippier, som angiveligt skulle være til salg for omtrent £25 millioner.  Det er måske ikke alverden på det nuværende transfermarked, men Trippier er uønsket i Tottenham, og man betalte i sin tid blot £3,5 millioner for at hente ham i Burnley. 

 

Annonce