Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Atletico Madrid er rasende på Jürgen Klopp

Af Jeppe Augustsen
19.02.2020 Kl. 12:34
Atletico Madrid er rasende på Jürgen Klopp over beskyldninger om, at Atletico-spillerne filmede i kampen mod Liverpool.

Det endte med et sjældent nederlag til Liverpool, da de tirsdag aften gæstede Atletico Madrid.

Efter kampen var Jürgen Klopp med kritik mod Atletico Madrid-spillerne.

– Det er en del af fodbold, men jeg kan ikke lide det. Deres plan var at få Sadio udvist. Jeg var bange for, at deres spillere ville gå i græsset, hvis Sadio trak vejret. Efter 30 minutter var tre af deres spillere i græsset uden af være skadet, lød det fra Klopp.

En række Liverpool-spillere, heriblandt Andy Robertson og Virgil Van Dijk, langede også ud efter tirsdagens sejrherrere.

Robertson sagde, at Atletico-spillerne "begyndte at vælte let omkuld, hvilket gik én på,"  mens den hollandske forsvarer sagde, at "det er sådan, de spiller, sådan er spansk fodbold".

Disse udtalelser er ikke faldet i god jord i den spanske klub.

Ifølge ESPN er Atletico Madrid-spillerne rasende over Liverpool-managerens udtalelser.

Kilder i Atletico Madrid fortæller, at spillerne er overraskede over udtalelelserne og mener, at Liverpool bør udvise mere respekt efter nederlaget.

Atletico-truppen føler ikke, at Liverpool har taget nederlaget med ynde, og i den spanske trup er der angiveligt konsensus om, at Klopp burde fokusere mere på sit eget holds fejl, siden The Reds "ikke fik en eneste skud på mål inden for 90 minutters spil".

 

 

Annonce