Athletic: Jürgen Klopp er RASENDE på Liverpool-ejere
– Jeg synes ikke, at det (Super League, red.) er en god idé. Jeg kan godt lide, at West Ham måske kan spille Champions League næste. Jeg ser det helst ikke, fordi den plads skal vi helst have, men jeg kan godt lide, at de har chancen for det.
Sådan lød det fra Jürgen Klopp før opgøret mod Leeds mandag aften.
The Athletic melder nu, at tyskeren er rasende på Liverpool-ejerne fra Fenway Sports Group over klubbens deltagelse i Super League.
Derudover er Jürgen Klopp også meget sur over timingen af annonceringen, som kom op til en afgørende kamp mod Leeds.
Under et holdmøde mandag fortalte Jürgen Klopp spillerne, at de ikke skulle lade sig påvirke op til kampen, men ifølge The Athletic var tyskeren selv påvirket, da han skulle forberede sig på spørgsmål fra pressen omkring Super League.
Derudover melder mediet, at spillere og staben var meget overrasket over fornærmelserne, som de fik ude foran stadion inden kamp, hvor hundredvis af fans protesterede.