Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

The Athletic-journalist: Liverpool er favoritter til stortalent

Af Emil Plovgaard
01.07.2023 Kl. 11:45
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alexis Mac Allister er allerede hentet til.

Dominik Szoboszlai ankommer snart til et lægetjek.

Og nu kan det ende med, at Liverpool inden for kort tid sikrer sig sin tredje midtbanesigning.

 

Sådan lyder meldingen fra The Athletic-journalisten Jacob Tanswell, der dækker netop nedrykkede Southampton for det troværdige medie.

Ifølge hans oplysninger ligger Liverpool nemlig bedst placeret til at lande en aftale med Romeo Lavia denne sommer. Det fortæller han i et interview med Empire of the Kop.

– Southampton kræver et højt beløb for ham. Nogen skal betale mellem 390 og 434 millioner kroner for ham. Hvem, der er i stand til at gøre dette, afhænger af, hvilke andre transferemner, der hentes ind.

Tanswell bliver i samme ombæring bedt om at komme med et bud på, hvem der er favoritter til at snuppe den 19-årige belgiers underskrift denne sommer.

– Liverpool eller Chelsea. Jeg tror, at det bliver Liverpool på grund af Jürgen Klopp og det baggrundsarbejde, de har lagt i det. Det ligner den mest sandsynlige destination, siger Tanswell i Empire of the Kops podcast.

Desuden forudser Tanswell, at Lavia blot bliver endnu bedre, såfremt et skifte til Liverpool kommer i stand. 

Empire of the Kop bider desuden mærke i, at det er en relativ høj pris at betale for Lavia, sammenholdt med Mac Allister, som Liverpool ifølge The Guardian i grundsum gav 303 millioner kroner for. Det hører med til historien, at Southampton-stjernen blot har en enkelt sæson i Englands bedste række bag sig.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Manchester United forbereder bud på stjerne

2. HERE WE GO: Liverpool henter Bundesliga-stjerne

3. Manchester United vinker farvel til tre spillere

4. Arsenal-angriber antyder exit: "Det er tid"

5. Chelsea-spiller enig med europæisk storklub

Annonce