Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

The Athletic: Akavet øjeblik mellem Fernandes og Ronaldo var en joke

15.11.2022 Kl. 12:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En video, der viser en noget følelsestom interaktion mellem Cristiano Ronaldo og Bruno Fernandes, ramte i går de sociale medier.

Det fik hurtigt folk til at spekulere i, om holdkammeraternes forhold til hinanden har lidt skade som følge af det eksplosive interview, Ronaldo har givet til TalkTV.

Sådan så det ud, da Cristiano Ronaldo og Bruno Fernandes hilste på hinanden i omklædningsrummet på Portugals landsholdslejr i Qatar.

Der skulle dog være tale om en spøg, fortæller kilder tæt på situationen til det normalt velinformerede medie The Athletic.

Holdkammerat på det portugisiske landshold, Joao Mario, bekræfter i øvrigt, at der er tale om en spøg.

– Det er en joke mellem dem. Bruno var den, der ankom sidst til landsholdslejren, og Cristiano spurgte ham så: 'Ankom du med båd?', lyder det fra Joao Mario.

Ronaldo var syg i Uniteds sidste kamp inden VM-slutrunden, og han var derfor i stand til at flyve til Qatar noget tidligere end sin holdkammerat, Bruno Fernandes.

Det lader til, at Ronaldo for alvor har brændt sine broer til Manchester United med det seneste interview, der er udgivet af TalkTV. Interviewet kan ses i sin fulde længde senere på ugen.

Annonce