Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Atalanta-profil drømmer om Premier League

Af Mads Bye Marboe
17.06.2019 Kl. 15:26
Timothy Castagne forhandler med Atalanta om en kontraktforlængelse, men belgieren drømmer om at komme til Premier League en dag.

Manchester United er blevet kædet sammen med Crystal Palaces Aaron Wan-Bissaka, hvorfor de engelske medier allerede er begyndt at spekulere i, hvem der skal afløse englænderen på Selhurst Park.

London Evening Standard erfarede forleden, at Palace har udset sig Timothy Castagne, som spillede 37 kampe for Atalanta og var med til at sikre klubben en top fire-placering i Serie A i sidste sæson, men her bliver Castagne formentlig lidt endnu.

I et interview med netop London Evening Standard bekræfter belgieren således, at han forhandler med Atalanta om en kontraktforlængelse, men han lufter desuden muligheden for at komme til Premier League en dag. 

– Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har det fantastisk i Bergamo. Nu forhandler vi om en kontraktforlængelse, og jeg synes, at det var det rette tidspunkt at snakke om det efter sæsonen. Jeg er rolig, og vi får at se, hvad ejernes planer er, indleder han over for det engelske medie og uddyber:

– Serie A er en meget konkurrencedygtig liga, men en dag vil jeg gerne spille i Premier League. Jeg vil være ærlig og sige, at jeg ikke mangler tilbud, men min førsteprioritet er Atalanta. Til træning har jeg givet alt, selvom jeg har været ude, og træneren har troet på mig.

Castagne er også en del af det belgiske landshold og spillede senest 90 minutter og lavede et mål, da Belgien tidligere på måneden slog Kasakhstan 3-0 i EM-kvalifikationen.

Annonce