Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa suser forbi Newcastle - ubesejret stime fortsætter efter storsejr

22.10.2023 Kl. 17:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Aston Villa tog denne aften hjemme imod West Ham i søndagens eneste Premier League-kamp.

Her kom Unai Emerys mandskab bedst ud til opgøret, og efter en halv times spil kunne Douglas Luiz sende Birminghamklubben foran.

 

Selvsamme Douglas Luiz fordoblede føringen syv minutter i anden halvleg, hvor han omsatte et straffespark til en scoring.

Fire minutter senere lykkedes det West Ham at reducere, da Jarrod Bowen sendte et skud af sted mod mål, som undervejs blev rettet af og snød Emiliano Martinez i Villa-målet.

Det gæstende hold fra den engelske hovedstad blev dog ikke lukket yderligere ind i opgøret, og med et kvarter tilbage af kampen kunne Ollie Watkins runde en flot præstation af med et mål, der mere eller mindre cementerede sejren.

Det skulle dog blive værre endnu for West Ham. Indskiftede Leon Bailey gjorde det nemlig til 4-1, og så kunne hånen mod gæsteafsnittet for alvor begynde på tribunerne.

I tabellen får Aston Villas sejr den betydning, at klubben nu går forbi Newcastle og i skrivende stund befinder sig på den femteplads, der er lig med en plads i gruppespillet i Europa League. Klubben er nu oppe på fem Premier League-kampe i træk uden nederlag.

West Ham missede muligheden for at rykke tre placeringer op og må tage til takke med en niendeplads i øjeblikket.


TOPHISTORIER LIGE NU

 

Annonce