Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa-stjerne raser over VAR: "Jeg kunne ikke få luft"

Af Emil Plovgaard
07.11.2022 Kl. 12:44
Han undrer sig over, hvorfor VAR ikke greb ind.

Aston Villa kæmpede sig til sejren i søndagens kamp mod Manchester United.

Birmingham-klubben vandt 3-1, og Leon Bailey scorede blandt et af målene.

Netop Bailey er ude med heftig kritik af VAR ovenpå søndagens kamp.

Den jamaicanske offensivspiller følte sig uretfærdigt behandlet i en duel med gæsternes Lisandro Martinez.

Ifølge Baileys eget udsagn fik han to gange albuer hamret ind i sine ribben, og derfor kunne han i et øjeblik ikke få luft.

Det skriver han i et opslag på sin Twitter-profil, hvor han især langer ud efter dommerteamet, der var indsat til søndagens kamp på Villa Park.

– Jeg er meget skuffet over dommerne i dag. I et sekund kunne jeg ikke ikke få luft, efter at jeg to gange havde fået en albue ind i mine ribben. 

– Linjedommeren sagde, at jeg ikke skulle sige noget, for jeg havde gjort det samme mod Martinez.

– Sommetider forstår jeg ikke, hvorfor vi har fået VAR. SMH (shaking my head – ryster på hovedet, red.), lyder det i et opslag fra Bailey, der er dateret til klokken 1.20 natten til mandag.

Tilsyneladende nyder Bailey stor opbakning, idet opslaget i skrivende stund har fået mere end 70.000 'synes godt om'-tilkendegivelser.

Annonce