Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa mod Liverpool er i fare: Smitten breder sig massivt i spillertrup

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.01.2021 Kl. 14:48
Aston Villa har torsdag eftermiddag meldt ud, at klubben har været nødsaget til at lukke sit træningsanlæg på grund af et stort antal smittede førsteholdsspillere.

Aston Villa diskuterer lige nu situationen med det engelske fodboldforbund og Premier League, men der er øjensynligt gode chancer for, at klubbens FA Cup-kamp mod Liverpool fredag bliver udsat.

På sin hjemmeside kan The Villans nemlig bekræfte, at man har været nødsaget til at lukke hele klubbens træningsanlæg ned, fordi adskillige førsteholdsspillere samt medlemmer af trænerstaben har testet positive for COVID-19.

Allerede mandag skulle adskillige spillere være blevet konstateret coronaramte under en rutinemæssig test, og desværre viser den seneste runde tests nu, at yderligere spillere er smittet. Aston Villa har dermed ikke trænet før morgendagens kamp mod Liverpool.

Lige nu diskuterer Aston Villa som bekendt situationen med det engelske fodboldforbund, men klubben beskriver selv udbruddet af smitte som "signifikant". En udskydelse af fredagens kamp lyder altså meget sandsynlig, medmindre Aston Villa stiller med sine reserver/unge spillere.

 

Annonce