Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Aston Villa kan være på vej mod en overraskende signing

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.04.2025 Kl. 07:27

Det går godt for Aston Villa.

Unai Emerys mandskab lægger fint til i Premier League, er klar til FA Cuppens semifinaler og så er man med, når der spilles kvartfinaler i Champions League.

Her er det Paris Saint-Germain, der er modstanderen over to kampe.

Aston Villa skal dermed forsøge at gøre det, som Liverpool ikke formåede – nemlig at sende den franske hovedstadsklub ud af årets turnering. Det var således Paris Saint-Germain, der sendte Liverpool ud i ottendedelsfinalerne.

Det ville unægteligt være en overraskelse, hvis Aston Villa avancerer til Champions Leagues semifinaler, men måske er det ikke den eneste overraskelse, Birmingham-klubben kan være på vej imod.

For det forlyder, at en ret overraskende transfer kan komme på tale.

TeamTalk skriver således, at Real Madrids Arda Güler er på radaren på Villa Park, og at klubben fra Birmingham har fulgt ham længe.

Videre lyder det fra TeamTalk, at det er usandsynligt, at Liverpool henter Arda Güler.

20-årige Arda Güler er regnet som et stort talent. Han er i denne sæson noteret for 19 La Liga-optrædender, mens det er blevet til syv kampe i Champions League.

Ligesom Aston Villa, er Arda Gülers Real Madrid videre i årets Champions League. De møder Arsenal i kvartfinalerne.

Aston Villa skal i aktion igen den 5. april. Her er det Nottingham Forest, der er modstanderen, når Nuno Espirito Santos mandskab gæster Villa Park.

Nottingham Forest har været forrygende i indeværende sæson, og faktisk fører de en ret væsentlig tabel.

Seneste nyt

Annonce
Annonce