Aston Villa handler i Manchester City
Aston Villa er ved at hente endnu en spiller til klubben i dette transfervindue.
Det er Fabrizio Romano, som således kan fortælle, at midtbanespilleren Kane Taylor er meget tæt på at skifte Manchester City ud med Aston Villa.
Klubberne er enige om en pris for den 19-årige midtbanespiller, og Birmingham-klubben arbejder nu på at nå til enighed om en kontrakt med teenageren.
Kane Taylor har en fortid i Aston Villa, hvor han var frem til 2021. Her satte Manchester City kløerne i det engelske talent, men han har aldrig fået chancen på førsteholdet hos The Citizens.
FCK-skifte for ‘Zanka’ kollapser: Her er hans nye klub
I stedet har han spillet en lang række kampe for Manchester Citys meget talentfulde ungdomshold, hvor han både har været med til at vinde U18- og U21-ligaen.
Der er ingen meldinger om, hvor meget Aston Villa skal slippe for at få den engelske U19-landsholdsspiller tilbage til klubben.
Tidligere i dette transfervindue har The Villans blandt andre hentet Ian Maatsen, Amadou Onana og Jaden Philogene.


















