Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ashley Young jagter landsholds-comeback

11.05.2015 Kl. 07:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

På dette tidspunkt sidste år, var Ashley Young langt fra holdet i Manchester United og samtidig, og endnu værre, langt fra Roy Hodgsons udvalgte til den dengang forestående VM-slutrunde i Brasilien. 

12 måneder senere er en genopstået Young tilbage på holdet i United, hvor de seneste måneder har holdt Angel Di María ude af holdet, og englænderen kan nu tillade sig at sætte næsen op efter et comeback på landsholdet. Det har været en fremragende sæson for Ashley Young, under ledelse af Louis van Gaal. 

Ashley Young erkender, at det har været svært for United-spillerne ikke at være europæisk involveret denne sæson. 

– Vi sagde i starten af sæsonen, at en klub som United selvfølgelig skal spille med blandt de aller bedste, siger Young. 

– Du ser kampene på TV og kan ikke lade være med at ønske at det var dig selv. Vi har hele tiden sagt, at vi skal tilbage i Champions League – jeg vil hellere være med der end se det på TV. 

I næste måned møder England Irland i en venskabskamp og siden Slovenien i kvalifikationen til EM 2016, og her håber Ashley Young at være en af de udvalgte, som skal forsøge at fortsætte den gode stime, som det engelske landshold er inde i. 

– Jeg har hele tiden sagt, at jeg ville elske at komme tilbage i landsholdsvarmen, men jeg vil bare koncentrere mig om mine opgaver hos Manchester United og sørge for a fortsætte med at levere gode præstationer, siger Young. 

XPREMIERX

XPREMIERX

Annonce