Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Artetas genopbygning er kun lige begyndt: Her er Arsenals fire nye transfermål

09.10.2020 Kl. 09:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal endte med at have et fremragende transfervindue godt hjulpet på vej af Deadline Day-signingen af Thomas Partey. Mikel Artetas trup er dog ikke den færdige vare endnu, og Arsenal er allerede ved at forberede sig på de kommende transfervinduer.

Lige nu skulle der stå mindst fire transfermål på listen, melder The Express. To af dem stammer fra RB Salzburg, hvor den 19-årige ungarske playmaker Dominik Szoboszlai skulle være på blokken sammen med den ekstremt effektive angriber Patson Daka.

Den 22-årige zambiske angriber står noteret for 45 mål i 90 kampe for klubben og skulle også være på radaren hos blandt andre Liverpool. Generelt kunne noget tyde på, at Arteta ønsker mere bredde på angriberposten, for Celtics franske målscorer Odsonne Edouard skulle også fortsat være en spiller, The Gunners holder nøje øje med.

Transfermålet over dem alle skulle dog fortsat være Houssem Aouar. Arsenal forhandlede med Lyon i sommertransfervinduet, men da en aftale ikke kunne indgås kort før deadlinen, valgte man i stedet at aktivere Thomas Parteys kontrakt. Det er dog ikke ensbetydende med, at Arsenal jagt på Aouar er ovre. 

Midtbanespilleren vil være førsteprioriteten i de kommende transfervinduer også.

Annonce