Arteta VIL have ham: Arsenal klar med rekordbud på PL-stjerne
Arsenal er Declan Rices største bejler.
The Gunners har været interesseret i den engelske midtbanestjerne hele sommeren, da West Ham er nødsaget til at sælge nu, hvis de skal have noget mønt for anføreren grundet kontraktudløb til næste sommer.
Arsenal fik deres første bud på den 24-årige anfører afvist, men kan få handlen over stregen med et forbedret bud.
Og dette vil Mikel Arteta & co. forsøge, da klubben fra det nordlige London vil afgive et klubrekordbud på £90 millioner.
Det melder flere medier, heriblandt The Telegraph og Daily Mail.
London-klubbens dyreste signing i Arsenals historie er fortsat Nicolas Pepe, der kostede £72 millioner, da han skiftede til den engelske hovedstad fra Lille i 2019.
Derfor så vil det kommende bud smadre klubbens transferrekord med næsten £20 millioner.
TOPHISTORIER LIGE NU