Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta roser rivalen: Mourinho er stadig verdensklasse

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.07.2020 Kl. 13:56
Mikel Arteta havde kun ros tilovers for kollegaen og rivalen fra Tottenham.

Der sidder nok et par Tottenham-tilhængere derude og føler, at José Mourinhos "tredje års-syndrom" allerede har ramt truppen, men North London-rivalerners træner Mikel Arteta mener stadig, at portugiseren er en manager i verdensklasse.

– Han er helt sikkert stadig en træner i verdensklasse. De har haft deres op- og nedture, men det er tydeligt at se, hvor han vil føre klubben henad, sagde Arsenal-træneren til fredagens pressemøde.

– Jeg er sikker på, han nok skal få succes. Det kommer bare til at tage noget tid. Han har gjort det før, og han finder altid en måde at blive succesfuld på igen.

Mourinho har vundet trofæer med Porto, Chelsea, Real Madrid, Inter Milan og Manchester United. Arteta mener også, at portugiseren nok skal bringe sølvtøj til Tottenham for første gang siden 2008.

– Det er nok grunden til, at man hyrede José. Han har erfaringen med de situationer og giver den ekstra skarphed, det kræver at blive et vindende hold, siger Arteta.

Arsenal og Tottenham tørner sammen denne søndag i et opgør, der kan blive afgørende for begge klubbers chancer for at kvalificere sig til europæisk fodbold i næste sæson.

 

Annonce