Arteta roser helt: "Han fortjener det fuldt ud"
Kai Havertz blev den helt store helt for Arsenal, da de lørdag vandt med 1-0 over Brentford.
For det lignede længe, at de to London-klubber skulle dele pointene ved porten, men den tyske landsholdsspiller ville det anderledes, da han havde sneget sig ned ved bagerste stolpe på et indlæg af Bukayo Saka, og kunne heade sejren i hus for The Gunners.
Den dyrt købte Kai Havertz har været genstand for kritik i denne sæson, da han har kæmpet med at score målene og finde formen, hvor han endda for nylig er blevet flyttet til venstre back for Tyskland.
Men efter kampen var Mikel Arteta ude og hylde den 24-årige tysker for hans alsidighed.
– Jeg tror, det er det smukke ved det. Hvis tingene kommer let, værdsætter man dem ikke. Hvis tingene kom let, ville han (Havertz,red.) ikke have fået den modtagelse, han fik i dag, hvor alle krammede ham og fortalte ham, hvor meget vi elsker ham.
– Det er der en grund til, det er på grund af den måde, han opfører sig på i svære situationer. Han er et eksempel for os alle på, at man skal gøre det, man er nødt til, når man har det svært. Det er et godt eksempel for holdet. Vi kan ikke være gladere for, at en stor spiller som ham vinder kampen for holdet.
– En spiller, der kan spille på forskellige positioner, har brug for mange kvaliteter for at kunne gøre det. Og så at han lægger hovedet i blød og driver holdet. Det gør han på enhver position, jeg beder ham om, sagde Arteta efter kampen ifølge The Athletic.
Arsenal kunne med 1-0-sejren over Thomas Franks tropper spille sig på førstepladsen i Premier League med henholdsvis et point ned til Manchester City og to ned til Liverpool.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. Klopp har skidt nyt: Liverpool-stjerne kan være ude længe
2. Wow: Greenwood scorer drømmemål for Getafe
3. Helt vildt: Haaland skriver historie i Premier League
4. Hvorfor kom Nunez og City-manager i karambolage? Det var Guardiolas svar
5. Afsløring: Disse klubber sælger flest trøjer