Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta: Özil har stadig en fremtid hos Arsenal

Af Emil Plovgaard
03.07.2020 Kl. 16:52
Mesut Özil har stadig en fremtid hos Arsenal, forsikrer Mikel Arteta.

Mesut Özil er på det seneste blevet frosset ud hos Arsenal. I onsdagens 4-0-sejr mod Norwich var han end ikke med i truppen. Angiveligt på grund af en skade i lænden. På det seneste har det dog set ud, som om, at han skulle videre. Men ikke hvis man spørger klubbens træner.

Mikel Arteta fortæller, at Mesut Özil stadig har en rolle at spille hos Arsenal.

– Spillere kan tilpasse sig til forskellige systemer, og vi kan tilpasse systemer til forskellige spillere, siger Arteta til Standard Evening Sport.

– Nogle gange handler det ikke bare om, hvad eller hvordan vi gerne vil spille. Nogle gange bliver vi nødt til at spille med de spillere, vi har til rådighed.

– Der er altid plads til en spiller som ham, forsikrer Arteta.

Mesut Özil kom til Arsenal fra Real Madrid i 2013 og har siden spillet 184 kampe for The Gunners.

 

Annonce