Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta i chok: Helt fortjent nederlag

04.04.2021 Kl. 06:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Arsenal led i går et nederlag på hele 0-3 til Liverpool, og efter kampen var Arsenal-træner Mikel Arteta klar i mælet. 

Han mener således ikke, The Gunners havde fortjent at få noget som helst med fra kampen: 

– Vi fortjente fuldstændig at tabe kampen. De var bedre i alle dele af spillet og fortjente at vinde kampen med de cifre. Jeg tager ansvaret for den måde, vi spillede på, siger Arteta til Sky Sports.

– Vi gav alle bolde væk og kunne ikke sætte tre afleveringer sammen. Det basale var ikke til stede i dag. Lige nu er jeg i chok. Jeg havde ikke forventet det. 

På torsdag venter der så Arsenal endnu en svær opgave, når de skal op mod Slavia Prag i Europa League, og ifølge Arteta er det vigtigt, at London-klubben rejser sig hurtigst muligt: 

– Det er en udfordring, men også en mulighed. Hvis du er modig, har store nosser og spiller for en klub som Arsenal, så er du nødt til at rejse dig i den efterfølgende kamp og hente tre point. 

Annonce