Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arteta bekræfter: To Arsenal-stjerner tvivlsomme til Prag-brag

Af Emil Eire Frerk Olsen
14.04.2021 Kl. 16:12
Arsenal stiller muligvis op uden Pierre-Emerick Aubameyang og Martin Ødegaard, når Arsenal i morgen gæster Prag.

Arsenal skal torsdag på en svær udebane, når de torsdag gæster Slavia Prag i andet opgør af Europa League-kvartfinalerne. 

Den første kamp endte 1-1, efter Prag udlignede i det 94. minut.

The Gunners kan dog ikke forvente at stille med stærkestmulige opstilling, når de skal skal sikre videre avancement til EL-semifinalerne.

Træner Mikel Arteta bekræfter nemlig i dag, at de muligvis mangler stjerne-duoen Pierre-Emerick Aubameyang og Martin Ødegaard.

– Jeg ved ikke helt med de to endnu, vi må vente med at tage en beslutning til i morgen, fortæller Arteta ved dagens pressemøde.

Ud over dette er der også andre, endnu unavngivede spillere, der eventuelt er ude:

– Vi har stadig et par andre skader fra de seneste par dage, så vi må se, hvordan spillerne reagerer på træningen i morgen.

Opgøret mellem Slavia Prag og Arsenal spilles torsdag med kampstart klokken 21:00 dansk tid.

 

Annonce