Arsene Wenger afviser spekulation om Arsenal-exit
Tidligere på ugen fortalte Arsenal-legenden Ian Wright, at Arsene Wenger havde erkendt overfor ham, at hans tid på Emirates lakkede mod enden. Efter lørdagens sejr over Hull mente den franske manager imidlertid, at han var blevet misforstået i sine udtalelser:
– Jeg ved ikke, hvad Ian Wright præcist sagde, men jeg kan være træt, fordi jeg står tidligt op om morgen og går meget sent i seng. Jeg gav dog inden indikationer om min fremtid, siger franskmanden.
Arsene Wenger forklarer samtidig, at samtalen mellem ham og den tidligere Arsenal-angriber foregik i Diamond Club, hvor flere af klubbens medlemmer var til stede:
– Jeg var til et spørgsmål og svar arrangement med medlemmerne i Diamond Club, men inden havde vi fået aftensmad. Det var dog ikke kun Ian og mig, men også fire-fem andre. Jeg sætter pris på, at han tænker på mit helbred, men jeg er ikke klar til at stoppe, slutter Arsene Wenger.