Arsenals ultimative klubmand fylder 77: Stik-i-rend drengen, der blev Wengers højre hånd
Pat Rice var en af 1970’ernes mest solide defensive backs. Trods født i Belfast, var Rice et ægte Arsenal-produkt. Han spillede i klubben fra han var en 14-årig stik-i-rend dreng hos en grønthandler midt i 60’erne, og kom på kontrakt som lærling på Highbury.
Hvis man måler på begreber som soliditet, stabilitet og lederegenskaber, så er Pat Rice Arsenals bedste højre back gennem tiderne.
Pat afløste den barske ”hatchet-man” Peter Storey som højre back, og formåede at holde talentfulde Brendon Batson ude af førsteholdet i starten af 70’erne. Han medvirkede til Arsenals Double-triumf i 1971 og de tre FA Cup finaler 1978-80, hvorefter han spillede en serie gode sæsoner for Watford frem til 1984. Det blev til 49 landskampe for Nordirland og næsten 400 ligakampe for The Gunners – mange som anfører.
I videoen herunder kan du høre om Arsenals nye guldfugl:
Den irske problematik
I to tilfælde repræsenterede forsvareren Nordirland mod Danmark. Det var i EM-kvalifikationsopgør i 1978 og 79. Irerne slog Danmark i Belfast med 2-1, trods et fremragende mål af Henning Jensen på en stilfuld helflugter. Men i returkampen i Idrætsparken kom Rice til kort, sammen med sine to klubkammerater, Pat Jennings og Sammy Nelson, da danskerne sejrede med 4-0 på tre mål af Preben Elkjær og et af Allan Simonsen.
Arsenals mange irske/nordirske spillere i den periode, var noget der vakte en del opsigt. Nordirland plagedes af uroligheder, de såkaldte ”Troubles”, hvor terrorgrupper på begge sider af konflikten gjorde byerne til rene kampzoner. IRA og fanatiske unionister udkæmpede regulære gadeslag, og førte sig frem med bomber mod civile mål og likvideringer. I en årrække kunne det nordirske landshold ikke spille på Windsor Park i Belfast på grund af terrortruslen. Med det relief var det befriende, at Arsenal kunne præsentere 6 irske spillere, 3 fra republikken Eire og 3 fra Nordirland, der ikke blot var stærke profiler for The Gunners, men også fungerede fint sammen socialt. Samarbejdet på grønsværen var helt uproblematisk. Udover Rice, Jennings og Nelson drejede det sig om Frank Stapleton, Liam Brady og David O’Leary. I den sammenhæng var Pat Rice en essentiel figur med sit gode leder- og kammeratskab. Et fornemt forbillede.
Befriede spiller fra ”kidnapning”
Efter den aktive karriere blev Rice chef for talentudviklingen i Arsenal, og siden assisterende manager for Arsène Wenger. I dag er det almindeligt udbredt, at en topmanager har et fast entourage, bestående af 4-5 assistenter, som han så bringer med sig i sine ansættelser. Det betyder selvfølgelig, at manageren har optimale muligheder for at implementere sine ideer og taktiske tilgang osv. Men der går noget klubkultur og DNA tabt. Arbejdsgiveren, bestyrelsen, må belave sig på at fyre 5-6 ansatte når tålmodigheden med manageren ikke længere rækker. Og så skal der startes helt forfra med et nyt team.
Arsène Wenger var meget opmærksom på at bevare – og bygge på – den erfaring og dét know-how, der eksisterede i klubben i form af rutinerede lederskikkelser. Pat Rice er det fineste eksempel, men man kunne fremhæve en lang række tidligere førsteholdsspillere, der besad vigtige positioner i Arsenals stab under Wenger, for eksempel Liam Brady, Steve Bould, Per Mertesacker, Steve Morrow, Gilles Grimandi m.fl.
Som ansvarlig for Arsenals reservehold måtte Pat engang ”befri” den talentfulde, nu desværre afdøde, forward, Kevin Campbell fra Brian Cloughs kløer.
Clough var ikke for fin til at lede Nottingham Forests andethold, og i en reserveholdsmatch mod Arsenal kidnappede han modstandernes Kevin Campbell. Clough var helt på dupperne under kampen, som gjaldt det en Europa Cup finale. Han var konstant efter Campbell. Hver gang angriberen nærmede sig Forests mål, lød det: ”Du scorer ikke mod mig, Campbell! Jeg advarer dig! Du scorer ikke mod mig!”
I samme øjeblik dommeren fløjtede af, styrtede Clough ind på banen og tog et fast tag i øret på den unge mand: ”Du kommer med mig”. Manageren slap først sit greb, da de nåede hans kontor. ”Så har du værsågod at skrive under på en kontrakt med mig, unge mand,” sagde Clough til den forbløffede Campbell. I det samme brasede Pat Rice stakåndet ind ad døren: ”Campbell, du smutter direkte ned i omklædningsrummet. Se at komme af sted med dig!” Campbell skyndte sig ud af kontoret, men da han var kommet et par hastige skridt ned ad gangen, undrede han sig over, at der ikke lød skænderier og råb inde fra kontoret. Han vendte om og kiggede ind gennem dørsprækken. Clough havde grinende fundet whiskyflasken og to glas frem fra skrivebordsskuffen. Sådan gjorde man dengang.
Patrick James Rice tjente samlet set Arsenal i 44 år. Han fylder i dag 77.
