Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenals storsejrer forgæves - Tottenham i Champions League

Af Emil Plovgaard
22.05.2022 Kl. 16:52
Ingen St. Totteringham's Day i denne sæson.

Det blev en storsejr til Arsenal på Premier Leagues sidstedag. Den var dog i sidste ende forgæves, for den rykkede ikke på placeringer, da Tottenham andetsteds vandt med 5-0 mod Norwich.

Hjemme på Emirates tog The Gunners imod Everton, der har haft store problemer i denne sæson, men som sikrede sig overlevelse i den seneste runde.

Dermed var der ikke noget at spille for hos udeholdet. Det var der derimod hos Mikel Artetas tropper, der, sammen med Tottenham, var de eneste to klubber, der kunne sikre sig adgang til Champions League fra den kommende sæson.

Det endte med en 5-1-sejr til Arsenal. Et pænt resultat, som man dog ikke kan bruge til det store.

Tottenham vandt nemlig også sin kamp i overbevisende stil med hele 5-0, og derfor bliver det Spurs, der snupper den forjættede fjerdeplads.

På Carrow Road scorede svenske Dejan Kulusevski og sydkoreanske Heung-min Son to gange, mens Harry Kane nettede en enkelt gang.

Annonce