Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-transfermål: Jeg vil passe godt ind i Artetas spillestil

21.07.2020 Kl. 15:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

En defensiv midtbanespiller står højt på Arsenals ønskeliste denne sommer, og Danilo Pereira og Thomas Partey nævnes hyppigst som de spillere, der er størst sandsynlighed for at få til klubben.

Nu er Pereira blevet forholdt rygterne om Arsenal, og Porto-profilen lægger ikke skjul på sin beundring for The Gunners, hvor han især roser Mikel Artetas måde at spille fodbold på.

– Jeg synes, at han gør et rigtig, rigtig godt arbejde der. Han er en rigtig god træner, som startede som assistent i City, så han har kun lidt erfaring. Arsenal spiller rigtig god fodbold, og jeg synes, han gør det rigtig godt der, siger Pereira til Stats Perform News.

– Jeg tror, at jeg vil passe godt ind i spillestilen der. Jeg kan godt lide hans måde at tænke på med bolden. Jeg synes, det er en god måde at spille på.

Og den portugisiske europamester fra 2016 lægger da heller ikke skjul på, at han gerne vil skifte til en bedre liga.

– Selvfølgelig kan jeg lide det her i Porto, men jeg vil gerne til en større liga som Premier League. Jeg har altid drømt om at spille i den liga.

28-årige Pereira har kontrakt med Porto til sommeren 2022. 

Annonce