Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-talenter kommer måske i spil til EL-finale

Af Søren Nielsen
16.05.2019 Kl. 16:54
Arsenals to store talenter Bukayo Saka og Xavier Amaechi træner med førsteholdstruppen forud for Europa League-finalen. Det er ikke utænkeligt, at de to talenter indlemmes i The Gunners trup, når der skal spilles Europa League-finale.

Ungdomsduoen Bukayo Saka og Xavier Amaechi har været fantastiske under Arsenals U23-træner Fredrik Ljungberg. De har været så gode, at Unai Emery for alvor har fået øjnene op for dem.

UEFA meddelte sidste år, at det er muligt at have 12 udskiftere med til Champions League- og Europa League-finalen. På den baggrund kan de to unge stjernefrø fra Arsenal måske komme med til Baku, når der spilles finale mod Chelsea.

Football London skriver, at Arsenal har bedt det engelske U19-landshold om at se bort fra de to talenter den kommende måned, da der måske kan blive brug for dem.

Saka, der er 17 år, har allerede fået sin førsteholdsdebut i november sidste år, mens Amaechi har været lidt sat tilbage af en skade. Talentet er dog også stort hos sidstnævnte, og Bayern München skulle eftersigende have haft følerne ud i forhold til at hente den unge Amaechi.

De to talenter rejser formentligt med til Baku, men chancen for spilletid er meget minimal.

 

 

Annonce