Arsenal-talent: Wengers ord styrker mig
Arsenals unge japaner Ryo Miyaichi udtaler, at han omsætter Wengers tiltro til ham til styrke og bliver dermed bedre.
Arsenals 20-årige kantspillere har ikke fået sit gennembrud hos Arsenal endnu, og indtil videre er det blot blevet til en enkelt Premier League-kamp som indskifter for The Gunners.
Men Miyaichi giver ikke op. Han udtaler nu, at han bruger Wengers tiltro til ham som motivation til at blive bedre og forbedre sit overordnede spil.
– Jeg gør mit bedste for ikke at misse et enkelt ord, som manageren siger. Jeg tænker altid på, hvordan jeg kan forbedre mig, hvordan jeg kan lære af ham og jeg prøver virkelig bare på at nyde ethvert øjeblik, udtaler Miyaichi til Arsenal.com
– Det har været en stor oplevelse at have fået enkelte chancer i denne sæson. Med et formstærkt hold er der også en god atmosfære til træning, hvor jeg får meget gavn, så jeg nyder virkelig hver eneste dag.