Arsenal tæt på kæmpeaftale: 2,5 mio om ugen
William Saliba skal ikke til Real Madrid i denne ombæring.
Sådan lyder meldingen nu fra altid veloplyste The Athletic.
I stedet nærmer forsvarskrumtappen sig nemlig en ny aftale med Arsenal, der vil beløbe sig til 2,5 millioner kroner om ugen.
Den 24-årige franske midtstopper har været en nøglespiller i Arsenals forsvar i de seneste år, og der pågår i øjeblikket forhandlinger om at forlænge hans ophold i det nordlige London.
Klubben pønser på at give ham en aftale, der strækker sig frem til sommeren 2030, og det skal således afværge interessen fra Real Madrid.
Mandag fortalte Saliba, at han håber, at han kan forlænge sin aftale med Arsenal, idet klubben har tilbudt ham det, som kaldes en ‘juicy’ aftale. Der mangler således ikke noget, forstås.
Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano betragter Real Madrid Saliba som en (Jude) Bellingham udi forsvarsspillet, men de to kommer ikke til at spille på samme mandskab lige foreløbig.
Salibas nuværende aftale, som blev indgået i 2023, løber frem til 2027, men Arsenals seneste kontraktudspil afspejler hans vigtighed for klubben efter en forrygende sæson, hvor klubben for tredje sæson i træk sluttede som nummer to.
En offentliggørelse af den nye kontrakt kan falde allerede i løbet af denne uge, da forhandlingerne siges at være særdeles fremskredne.
Guardiola smider karrierebombe: ‘Jeg stopper. Det er besluttet’


















