Arsenal-stopper tror stadig på tredjeplads
Arsenal har været inde i en imponerende formkurve, men led sidste aften et knæk, da de uventet tabte 1-0 til Swansea hjemme på Emiretas Stadium, og med nederlaget forbliver Arsenal blot to point foran Manchester United, inden de to hold mødes på søndag i Manchester.
Arsenal har en kamp i hånden, og kan med hjemmesejre over Sunderland og West Brom sikre sig tredjepladsen uagtet af søndagens resultat, og krumtap Per Mertesacker tror også, at man kan sikre sig tredjepladsen.
– Det var tydeligt at mærke skuffelsen i omklædningsrummet efter Swansea-kampen, for vi gav os fuldt ud, men vi er stadig positive, forklarede Mertesacker til BT Sport.
– Vi har stadig masser af selvtillid, så vi ser frem til de resterende kampe. Det er meget vigtigt at slutte i top 3, for når man kigger på programmet til den nye sæson, så vil vi gerne undgå kvalifikationskampene, meddelte tyskeren afslutningsvist.
Manchester United kan altså med en sejr over Arsenal spille sig foran dem i top 3-ræset, men skal håbe på hjælp fra enten Sunderland eller West Brom, såfremt de ønsker at kapre den eftertragtede trejdeplads, og undgå kvalifikationskampene til august.