Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-stjerne smider bombe: Real Madrid frister

Af Emil Plovgaard
03.11.2025 Kl. 18:44

I slutningen af september skrev William Saliba under på en kontraktforlængelse med Arsenal, så aftalen nu gælder helt frem til sommeren 2030.

Den franske midterforsvarer er den seneste i en række spillere, der har forlænget med Arsenal. Hans midterforsvarspartner Gabriel Magalhaes skrev under på en ny kontrakt i juni, mens Leandro Trossard samt akademispillerne Ethan Nwaneri og Myles Lewis-Skelly også har forpligtet deres fremtid til klubben.

Inden forlængelsen blev han af flere omgange sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid.

Og nu afslører franskmanden, at et skifte til en så stor klub som Real Madrid altid vil være fristende.

– Naturligvis … det er altid fristende, når en klub som dén viser interesse. Men for mig ønskede jeg at blive hos Arsenal og vinde trofæer, inden jeg tænker på noget som helst andet, lyder det fra Saliba i et interview med det franske medie Telefoot.

Kylian Mbappé og William Saliba har det til fælles, at de begge er opvokset i den franske by Bondy.

Men umiddelbart fører det ikke til, at Saliba har tænkt sig at skifte til Real Madrid i 2026:

– Nej, nej, nej. Bondy-forbindelsen forbliver på det franske landsholdet for øjeblikket, lyder det videre.

William Saliba har været central for Arsenals stærke defensiv de seneste sæsoner. I den seneste sæson spillede han 51 kampe, da klubben sluttede på andenpladsen i Premier League for tredje år i træk og nåede frem til semifinalen i Champions League.

Samtidig er det kommet frem, hvad utilfreds Tottenham-stjerne sagde til Thomas Frank. Læs mere her.

Annonce
Annonce

Chok: UEFA-regel forbyder Liverpool at møde Real Madrid på Anfield

Af Emil Plovgaard
03.11.2025 Kl. 15:15

Liverpool er blevet udelukket fra at møde Real Madrid i Champions League på Anfield i næste sæson.

Arne Slots mandskab går ind til tirsdagens kamp i ligafasen med seks nederlag i de seneste otte kampe. Lørdag slog man dog Aston Villa med 2-0 i Premier League.

Hvad angår Champions League, så har Liverpool besejret både Atlético Madrid og Eintracht Frankfurt hidtil i denne sæson, mens det blev til nederlag til Galatasaray i anden runde.

Real Madrid har maksimumpoint og topper ligafasen inden tirsdagens opgør på Anfield.

En regel, der er lavet af UEFA, og som de færreste kender, spænder dog ben for, at klubberne kan mødes i en kamp i ligafasen på Anfield i de næste to sæsoner.

Derfor kan Liverpool ikke møde Real Madrid på Anfield i Champions Leagues ligafase næste sæson

Fra 2026/27-sæsonen gælder det således, at de hold, der allerede er blevet trukket ud imod hinanden i to på hinanden følgende sæsoner, hvor hjemmeholdet har været det samme, ikke kan trækkes til et nyt opgør i den tredje sæson.

Liverpool besejrede Real Madrid med 2-0 i ligafasen i Champions League i den seneste sæson, og det betyder, at hvis holdene også møder hinanden i næste sæson, så skal opgøret i stedet spilles på Santiago Bernabéu.

Se højdepunkterne fra Liverpools 2-0-sejr i sidste sæson:

Det vil samtidig betyde, at en af Liverpools udekampe så skal flyttes til Anfield. Det sker for at holde fast i reglen om otte kampe i alt – med fire hjemmekampe og fire udekampe.

Reglen gælder kun i ligafasen og sløjfes altså således til knockout-fasen.

Samtidig er det kommet frem, at Arsenal nu jagter en dansk stjerne. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce