Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Arsenal-stjerne sender undskyldning

15.02.2025 Kl. 18:53

Angriberløse Arsenal tog et vigtigt stik lørdag eftermiddag, da de slog formsvage Leicester City med 2-0 på King Power Stadium.

Her var det en noget uventet sejrshelt i form af indskiftede Mikel Merino, der scorede hele to gange i opgøret. Spanieren, der kom til Arsenal fra Real Sociedad i sommer, erstattede Raheem Sterling, der endnu en gang måtte forlade banen uden at præstere det helt store for The Gunners.

Men lejesvenden fra Chelsea var ikke den eneste, der havde en lidt besværlig dag på kontoret.

Thomas Partey har nemlig efter den vigtige sejr indrømmet, at han ikke ramte dagen, da Arsenal pligtsejrede over Leicester City. Det fortæller han via sin egen Instagram-profil.

LÆS OGSÅ: Stor frygt i Manchester United: Stjerne ude resten af sæsonen? 

– På de dage, hvor jeg ikke er på mit bedste, bærer holdets styrke os til sejr. Vamoooosss, lød det lettere opmuntrende fra ghaneseren i et Instagram-opslag.

Arsenal bejler fortsat til titlen

Efter kampen udtalte Arsenal-bossen Mikel Arteta, at Leicester bestemt ikke var nogen walk-over.

– Ja, en meget hård kamp. I første halvleg, især de første 20-25 minutter, kæmpede vi for at få et vist momentum, fordi vi gjorde en masse simple ting meget forkert.

– Vi gav mange bolde væk og blev aldrig rigtig farlige, da vi ikke kom frem til de store sekvenser i modstanderens felt, sagde Arteta efter sejren ifølge Football London.

Med sejren er titelbejlerne nu blot fire point fra Liverpool på førstepladsen. Premier League-duksene fra Merseyside har dog en kamp i hånden, når de i morgen tørner sammen med Wolverhampton på eget græs.

Se alle højdepunkter fra King Power Stadium øverst i artiklen, hvor Artetas hemmelige våben i form af 28-årige Merino garnede to gange.

Seneste nyt

Annonce
Annonce