Arsenal-stjerne rygtes til Paris Saint-Germain
Arsenal har gang i en forrygende sæson, hvilket har skabt stor opmærksomhed omkring mange af spillerne.
Klubben fra det nordlige London har fortsat muligheden for at hive tre trofæer hjem i indeværende sæson, selvom de tabte i Carabao Cup-finalen til Manchester City senest.
I Premier League-regi har Mikel Arteta og kompagni hele ni point ned til netop City, der dog har en kamp i hånden. I Champions League venter Morten Hjulmand og Sporting CP i kvartfinalen, hvor The Gunners starter hjemme på Emirates Stadium i næste uge.
Slutteligt er de også deltagende i FA Cuppen, hvor de lørdag aften skal bide til bolle mod Southampton. Her kan de booke billet til semifinalen, hvis de hiver en pligtsejr hjem.
Her er tre bud på en ny dansk landstræner
Vil på rov i Arsenal
Ifølge FootballFancast er de forsvarende Champions League-vindere fra Paris Saint-Germain interesserede i Gabriel Martinelli.
Den brasilianske kantspiller har tørnet ud for The Gunners i en håndfuld sæsoner efterhånden, hvor han i nyere tid har delt spilletiden med Leandro Trossard i den offensive linje.
Klubben fra Parc des Princes er på udkig efter mere dybde til venstrekanten, hvor de i forvejen råder over store navne som Bradley Barcola, Desire Doué og ikke mindst Khvicha Kvaratskhelia.
Samtidig er det kommet frem, at Arne Slot sætter ord på et brutalt exit. Læs mere.



















